BALLETTEN SVANESØEN

OriginaltitelDirekte transmission fra Det Kgl Teater
InformationEndnu en gang "besøger" vi Det Kongelige Teater
SynopsisVed urpremieren i 1877 på Bolsjoj Teatret i Moskva var Svanesøen en fiasko. Det var normen, at man fik en komponist til at komponere musik til en eksisterende historie og koreografi, men Tjajkovskij fandt selv på handlingen, komponerede sit imponerende orkesterværk og skulle så 'bare' have en koreograf til at kreere trinene. Desværre formåede koreografen (Julius Reisinger) ikke at fange publikum, så forestillingen blev ingen succes.

Først efter Tjajkovskijs død satte man Svanesøen op igen - med ny koreografi af den fransk-fødte balletmester Marius Petipa. Petipas version havde premiere på Mariinskij Teatret i 1895, og denne gang blev Svanesøen til en succes. Siden har den gribende fortælling om stor kærlighed og kampen mellem det gode og det onde været et hovedværk for balletelskere kloden over.

Handlingen kort:
Odette er en prinsesse, der er blevet fortryllet af den onde Baron von Rothbart, så hun er prinsesse om natten og svane om dagen. Den unge Prins Siegfried forelsker sig i Odette og vil giftes med hende, men han narres af von Rothbart til at fri til Rothbarts datter, Odile, i stedet. Hun ligner svaneprinsessen på en prik, bare klædt i sort. I sidste øjeblik ser prinsen et glimt af Odette, og han indser sin katastrofale fejl. Men det er for sent.
Spilledatoeron 15/4 kl. 20:00
Billetpriskr. 175,00 (voksen)
BALLETTEN SVANESØEN